Kombinationen af tennis og squash har allerede været en kæmpe succes i Spanien, nu begynder Padel-banerne også at dukke op i Danmark.

Vinden blæser over det øde område på Odense Havn, hvor byens første Padelbane er bygget. I de kommende år vil byens tidligere industrihavn blive transformeret til et moderne boligområde og med tiden vil Padelbanen uden tvivl blive benyttet mere end den aktuelle belægningsprocent.

For placeret helt alene og kun i forbindelse med den indendørs fodboldfabrik er det ikke naturligt, at banen bliver benyttet af nysgerrige sjæle. Det vil det til gengæld være, hvis banen havde været placeret i forbindelse med en tennisklub. Præcist dette er sket i forbindelse med AGF-tennis baner i Aarhus. På den måde kan man gøre Padel til en integreret del af tennisklubben.

Padel er en ganske ukendt sportsgren i Danmark, da det først er indenfor de seneste par år de første baner er dukket op. I Spanien er det en af de største idrætsgrene og der spilles året rundt på den Iberiske halvø. Der findes et hav af mennesker, der kombinerer tennis med padel, men sporten har vokset sig så stor, at der er opstået ligaer og sågar professionalisme i Spanien.

Padel tager kort fortalt det bedste fra tennis og squash. Nettet fra tennissport er forhindringen midt på banen, mens bander som vi kender det fra squash sikrer, at bolden ikke så let går ud af spil. Det giver afvekslende dueller og ikke mindst en noget anderledes taktisk tilgang end de fleste kender det fra tennis.

Sved på panden

Kombinationen af de to ketsjersportsgrene giver tennisspillere mulighed for at få en mere intensiv workout, uden de behøver skifte spor i forhold til deres idræt. Padel spilles nemlig oftest udendørs på et kunstgræs underlag og kan således spilles stort set året rundt, når blot vejret tillader det.

I Danmark har vi allerede en stribe klubber som kombinerer tennis og squash, men det kræver både bygninger og kvadratmeter, hvis man vil gå den vej. Derfor er en padelbane en både billigere og bedre måde at udvide tilbuddet til medlemmerne i klubben.

For uagtet undertegnede og mange af læserne af denne artikel har en helt særlig passion for tennissporten, så kan de fleste formentlig skriver under på at tennis ikke som andre motionsformer for pulsen helt op i det røde felt. Det felt man gerne vil ramme, når man efter en lang arbejdsdag skal stresse af med et par timers sport.

Det er netop manglen på den mulighed i mange tennisklubber, der gør medlemmerne i de seneste mange år har sagt farvel til deres medlemskab i den lokale klub. Samtidig med fitnessbølgen i Danmark er over os, så har tennisklubberne ikke været gode nok til at følge med tiden og tilbyde nye motionsformer til medlemmerne.

Sidste udkald

I Hareskov/Værløse Tennis Klub i København har man haft stor succes med Cardio tennis, en model hvor planen, præcis som Padel, er at pulsen skal op samtidig med man spiller med bold. Derudover har man indledt et samarbejde med de lokale skoler og giver gratis undervisning til udvalgte klassetrin.

I en travl hverdag, hvor motion er noget der skal passes ind efter arbejde og før familieliv, er der ofte ikke tid til både at være en engageret del af en traditionel forening og ydermere være aktiv i et fitnesscenter. Derfor skal idrætsforeningerne, herunder tennisklubberne, forsøge at rette deres tilbud ind efter de behov ”kunderne” stiller.

Man man kigge på de populære fitnesscentre og se, hvad de kan? Kan man måske lære noget af, hvad det er de gør så godt og implementere det i klubberne uden at gå på kompromis med fællesskabet og det sociale element, så er man et godt stykke på vej mod at få knækket kurven i dansk tennis.

Over de sidste 20 år har Dansk Tennis Forbund mistet mere end halvdelen af de aktive medlemmer. Den øgede individualisering i samfundet har uden tvivl været en kraftig medvirkende faktor til denne udvikling, da tennis er udfordret af man er afhængig af en makker og således ikke kan gøre alting præcis, når det passer en selv.

Derfor er der behov for nytænkning i forhold til både anlæg og også de aktiviteter man tilbyder medlemmerne. At træne hver torsdag fra 17-18 er gammeldags og umoderne, det kan folk ikke længere knytte sig til. Åbne træninger, drop-in, det er vejen frem, da medlemmerne kan passe træningen ind, når det passer dem.

Flere løbeklubber har udvidet med nærliggende motionsformer som cykling og andet, der har tennisklubberne i høj grad stået stille og tænkt medlemmerne ville blive ved med at komme af sig selv. Meget kan man sige om sportens verden, men statisk er den ikke. Det der var godt i går er ikke nødvendigvis hot i morgen. Det skal tennisklubberne snart indse, hvis ikke sporten skal miste endnu flere medlemmer i Danmark.

Artiklen er tidligere bragt på Tennisavisen.dk

Næste artikelPadel er på vej frem og nu en integreret del af tennissporten
Avatar photo
Per Vinkel er professional journalist og tenniskommentator. Hans mangeårige arbejde, interesse og engagement i tennissporten og padelsporten, gør Per til en af de bedste danske sportsjournalister.