Sjovt spørgsmål ik? Men enhver, der fx har prøvet at være foran 5-2, for alligevel at tabe 7-5 (skete sleeet ikke idag 🙄) vil formentlig medgive, at man ikke føler sig særlig voksen i sekunderne efter. Der ligger dog noget læring i det, at betragte sig selv som “voksen”, som jeg gerne vil sætte nogle ord på her. Måske andre kan lære noget af det. 👶

Den berømte nobelprismodtager Daniel Kahnemann påviste, at menneskehjernen har to systemer, den opererer med, nemlig hhv. system 1 og 2. 🧠

System 1 er karakteriseret ved at komme i brug, når vi reagerer følelsesmæssigt, bruger reflekserne, udviser vaneadfærd…. eller for 27. gang smasher bolden i nettet, selvom du lige 2 sekunder forinden er blevet enige med makkeren om at tage den med ro. 😂

System 2 er det rationelle, logiske, langsommelige og bevidste system, som vi typisk bruger, når vi skal planlægge, analysere data eller lave svær hovedregning.

Udfordringen ved at spille padel (eller al anden reflekskrævende sport) er, at det ikke er vores bevidste, viljestyrede system 2, der står for størstedelen af spillet, men i stedet reflekserne, reaktionerne, vanerne, følelserne – og dermed system 1.

Det ændrer sig selvfølgelig, jo bedre, man bliver, da man med tiden lærer at være mere bevidst, imens man spiller, men for alle, der ofte lader sig rive med af følelserne i en kamp (undertegnede inklusive), så svarer det til, at man psykologisk dropper til 10-årsalderen, selvom man måske er voksen, går i jakkesæt og får løn til dagligt. 😂

Prøv derfor nogle gange at se på jeres adfærd udefra og overvej om I skal skrue op eller ned på den psykologiske alder for at forbedre jeres spil. Er man for meget oppe i hovedet og tænker for meget – ja, så vil man reagere for langsomt.

Så din hjerne er et tveægget sværd, men nu ved du da, at du aldrig er alene på banen, men altid har en irriterende, impulsiv, barnlig lillebror eller lillesøster med, som konstant blander sig i dit spil og vil være med. 😉

PS. Kender du mon en, der opfører sig som en 10-årig indimellem og som har godt af at læse dette? Så er du velkommen til at sende artiklen til dem og skyde på hvad deres psykologiske alder var, sidste gang de tabte. 😜

Om forfatteren:
Imran Rashid (f. 1977) er speciallæge i almen medicin, foredragsholder og forfatter til bøgerne Sluk, Tænd fantasien, Offline, Sunde vaner, Mærkbarhed. Han er også sundhedsfaglig direktør hos Lenus og står bag SundDigital.dk. Imran Rashid spiller også  en hel del padel i sin fritid og så kan du følge ham på Instagram.
Forrige artikelPadel i Danmark: Nye netværk skal styrke juniorpadel
Næste artikelCarlsberg Nordic Padel Series 3: Pakhus77 melder klar til fest
Gæsteskribent
Padelbladet.dk anvender forskellige gæsteskribenter, der bidrager med nyheder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra padelverdenen. Denne artikel er skrevet af en gæsteskribent.