I går, d. 1 maj. Arbejdernes internationale kampdag❗️ En påmindelse om de kampe der er vundet, og de kampe der stadig skal kæmpes 💪

Sidstnævnte gjorde sig i allerhøjeste grad gældende i går, da vi fik skrevet en ny epoke til historien. Nuvel, måske ikke lige for det hårdtarbejdende folks rettigheder, men mindre kan også gøre det 😉

I Padel-regi var det, om ikke en skelsættende begivenhed, så i hvert fald et mindre eventyr, da selveste Daniel Windahl debuterede i Lunar Liga Elite Division Øst, for Racket Club Elite 🇸🇪 🎾

♦️ Runde 1

I et velbesøgt Taastrupcenter fik publikum da også fuld valuta for de Windahl’ske moneter, da han allerede fra starten af første kamp med makker, den nykårede DM-vinder Richard Manchon, leverede god lir, samt spil for galleriet 🤤

❌ Windahl/Manchon 2 🆚 0 Boers/Sørensen

Lars Devantier Kallestrup havde takket ja til den herlige opgave at finde et par højdepunkter fra opgøret, og han lagde fokus på netop Windahl: 👉 ”Jeg bed mærke i følgende, Windahl, imodsætning til mange andre, ‘kicker’ ikke bolden så ofte ud af buret. Derimod ryger den tilbage på egen halvdel i tæt på 4 meters højde. Han fremstår fuldstændig upåvirket. Ingen stress overhovedet. Dejligt at se han også er menneskelig, med et par fejl, som hovedpersonen selv trak på smilebåndet over. Fremstår som en god sportsmand og en glad dreng på alle parameter.“👈

Modstanderne, Boers/Sørensen forsvarede sig det bedste de havde lært, og til trods for de var leveringsdygtige i et væld af fine detaljer, måtte de slagne kapitulere til sidst. Stærkt kæmpet 👏

De øvrige opgør fra første runde faldt også ud til Racket Club Elites fordel med følgende cifre 👉

❌ Møller/Sebber 2 🆚 0 Bennewies/Zamora
Bennewies/Zamora ydede stærk modstand mod Møller/Sebber, og var endda oppe med et break, både i første og andet sæt. Den dynamiske duo gjorde god figur, førend Møller med den nyslåede DM-vinder Oscar Sebber ved sin side, gjorde relativt kort proces i andet sæt.

❌ Loughlan/Laudrup 2 🆚 0 Faurfelt/Frandsen
Faurfelt/Frandsen var lige ved og næsten, at orkestrere et comeback af de helt store i andet sæt mod Loughlan/Laudrup. Duoen fra RC Elite endte dog med at trække det længste strå, i en velspillet match.
Det krævede altså et Padel-hattrick fra Racket Club Kløvers side, førend de kunne tvinge matchen ud i kamp 7 ☘️

♦️ Runde 2

❌ Windahl/Møller 2 🆚 0 Boers/Frandsen
Boers fik atter ørnene i “The Windahl Machine”, i endnu et velspillet match-up. Det var et par konstellationer som stod fornemt til hinanden, og selvom det ikke blev til en sejr, tegnede Boers/Frandsen-duoen sig for hvad der måske var kampens detalje. Efter en lang duel, kickede Windahl bolden ud af buret. Boers fik den samlet op, og lagde den stabilt død i nettet. Dette til stående ovationer fra publikum, samt knips fra gutterne på den modsatte side af nettet. Spitzenklasse detalje, og klasse sportsmanship 😍

❌ Monrad/Enrum 2 🆚 0 Benneweis/Sørensen
Det var tydeligt at den mentale forberedelse til denne kamp gjorde en forskel 😁 Sofus viste uovertrufne skills i backgammon som opvarmning, efter en længere stime af nederlag til sin værdige modstander, Elliot Heine 🏆 I dag, i absolut sidste øjeblik inden padelkampstart, løb mesterstrategen Enrum med sejren 🎲 Dette selvsagt med det største smil på læben 😉 Kompetencerne fra brætspillet hev han med sig på banen med makker Mons, hvor de også her trak det længste strå i en intens atmosfære 👏

❌ Oscar/Loughlan 2 🆚 0 Faurfelt/Zamora
Ja, her nærmest en tro kopi af ovenstående. Der var smæk for en skilling, og 2 smæk for 10. Oscar/Loughlan kom flyvende fra start, hvorpå Faurfelt/Zamora med ihærdig arbejdsindsats knoklede sig retur i opgøret. Særligt andet sæt var en fryd for øjet, hvor begge duoer var leveringsdygtige i lækre detaljer ☺️

Til syvende og sidst, var “storebror” Racket Club Elite dog for stor en mundfuld for “lillebror” Racket Club Kløver, hvorfor de trak sig sejrrigt ud af opgøret 🔥
Tusinde tak til samtlige spillere for fremragende onsdagsunderholdning. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre måde at fejre kampdagen på, end med oceaner af det smukkeste Padel 🎾💚

RESULTAT: Racket Club Elite vs. Racket Club Kløver 6-0
Følg med i Lunar Liga Elitedivisionen Øst på RankedIn.

Artiklen er skrevet af: Simon Alexander Nielsen fra Racket Club / Padelbiblioteket.

Racket Club Kløver. Foto: Anders B. Jakobsen

Forrige artikelPadelbladet – Maj 2024
Næste artikel6 mentale strategier under en padelkamp
Gæsteskribent
Padelbladet.dk anvender forskellige gæsteskribenter, der bidrager med nyheder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra padelverdenen. Denne artikel er skrevet af en gæsteskribent.