6 mentale strategier under en padelkamp

For tiden prøver jeg at arbejde med forskellige mentale strategier ift. at optimere mit spil. Jeg har en kæmpe interesse i den psykologiske del af spillet, fordi jeg oplever den fylder meget mere end i mange andre sportsgrene, jeg har prøvet (bl.a. 9 år på det danske Taekwondo-landshold engang i 90’erne 🥋).

I dette indlæg vil jeg gerne dele nogle af mine tanker omkring dette og kunne rigtig godt tænke mig feedback fra jer, der har væsentlig mere erfaring, så andre kan få gavn af det.

1) I STARTEN AF EN KAMP

Den måde, som den menneskelige hjerne er indrettet på, gør det svært, direkte at overføre ens teoretiske viden og træning til kampsituationen på kommando, hvor man måske ovenikøbet går direkte fra en superstresset hverdag til en padelkamp, hvilket kan være drønsvært.

Derfor prøver jeg altid i starten af en kamp at lykkes med simple slag for derigennem at finde “koblingspunktet” mellem hovedet og kroppen, så man stille og roligt kan lande i kampen. Dvs. lad være med at forcere og tage chancer, men hold mere bare bolden i spil.

2) “TIDLIG AKTIV FASE”

Rutineslagene bygger selvtilliden op, så man skaber grobund for så småt at kunne tage chancer, fordi man nu tror på sig selv. Problemet med at tage chancer for tidligt i form af smashes eller vinderslag, der forsøges placeret eller lignende, er, at der er en større risiko for fejl – og efterfølgende følelsesmæssige reaktioner som irritation, selvbebrejdelser osv.

Hvis man derimod går mere roligt til værks, og bygger “chancetagningen” ovenpå rutinefølelsen, der lige skal nå at indfinde sig, mindsker man risikoen for “den onde spiral”, som vi alle formentlig kender: “Fejl, vrede, selvbebrejdelse – og flere fejl og mere vrede.” Eller værre: “fejl, vrede, større chancer i forsøget på at genvinde selvtilliden, mere vrede hvis man fejler – og irritation over tidligere fejl, selv når det lykkes.”

3) “SEN AKTIV FASE”

Senere i kampen, når man er kommet godt i gang og ting som træthed osv. spiller ind, så handler det i høj grad om konstant mental tilpasning, fx at kunne resette efter medspilleres fejl, tilfældigheder, der går imod en osv. – samtidig med, at man holder et mentalt fokus og hele tiden holder grundniveauet.

4) “STRESSFASE”

I afgørende bolde, tiebreaks, når kampen vender med flere tabte partier i træk o.l., så kræves igen typisk en helt anden mental strategi end i resten af kampen. Min erfaring er, at den, der finder vej tilbage til roen fra startfasen med gradvis opbygning af ro og sikkerhed også typisk er den, der undgår at lave fejlene i den pressede fase af kampen, mens modstanderen typisk kommer til at forcere.

En af de mest effektive måder man kan “defuse” en stresset situation på, er med humor. Fx kan en lille joke, der får medspilleren til at grine, gøre underværker og bringe jer begge tilbage fra liv eller død-tankerne til virkeligheden og bringe lidt afslappethed ind i spillet.

5) SAMSPILLET

Når man spiller med en makker, er man ikke bedre end det svageste led, hvor “svagheden” typisk vil være betinget af nogle af de ovenfor psykologiske mekanismer – ikke hvor gode teknikere, de er. Derfor er det drønvigtigt hele tiden at støtte, opmuntre, “kom igen”, motivere makkeren løbende, fordi skyld, ærgrelse, frustration og lysten til at sige undskyld automatisk opstår hos den af jer, der laver en fejl, der jo sjældent sker med vilje.

6) FORVENTNINGSAFSTEMNING

Spiller man med en ny makker, så aftal derfor tydeligt at rose hinanden, støtte hinanden og accepter at I begge gør det så godt, I kan. Hvis man på papiret eller ud fra erfaringen ved, at man selv er bedre, så er det bedste, man kan gøre, at støtte den anden, fremfor at blive sur eller irriteret – da det jo kun øger risikoen for fejl og mindre selvtillid hos makkeren.

Husk, at man altid spiller både mod modstanderne på den anden side af nettet, men faktisk også mod sig selv og sine reaktioner undervejs i kampen. Modstandernes niveau kan du ikke kontrollere, men kampen mod dig selv og hvordan du agerer i de forskellige faser – ja, det foregår inden i dig selv.

Hvad er dine råd, tips og tricks?

Ovenstående var bare et sammenkog af de tanker, jeg har gjort mig – hvad siger I omkring den mentale del af spillet? Hvad virker? Hvad virker ikke? Og er der nogen, der med fordel burde læse ovenstående? Så tag dem endelig.🙈

PS. Har du interesse for ovenstående teorier mm., kan jeg anbefale bogen “The Inner Game of Tennis” af Timothy Gallwey.

God fornøjelse derude! 🎾