Vil du gerne vide, hvor dygtig du er i padel for at kunne finde modspillere på dit eget niveau? Det kan være en udfordring at fastslå sit eget niveau i padel – men det er præcis hvad vi hjælper med i denne padelguide.

Ved at kende dit niveau i padel vil det være nemmere for dig at finde ligeværdige modstandere og derved få mere fornøjelige spil. I denne vejledning vil vi gennemgå de forskellige niveauer i padel og hjælpe dig med at fastslå dit eget niveau.

Fælles niveausystem i padel

De danske padelcentre anvender et fælles niveausystem, der gør det muligt at sammenligne niveauet mellem padelspillere på tværs af hele landet. Niveauerne spænder fra 1 til 7: Niveau 1 er for nybegyndere og niveau 7 er dedikeret til professionelle spillere på internationalt niveau. Hvert niveau har også decimaler for at give en mere detaljerede inddeling.

Niveausystemet tager også højde for turneringserfaring fra DPF-turneringer og DPF Ligaen (den gamle Lunar-ligaen). Således bliver det lettere for dygtige spillere at finde jævnbyrdige til padelkampe.

BEGYNDER: 1.0 – 2.0

Niveau 1,0: Nybegynder

  • Du har ingen tidligere erfaring med padel og er helt grøn i sporten.

Niveau 1,5: Begynder

  • Du har spillet et par gange og har en basal forståelse for reglerne
  • Du har endnu ikke fuldt styr på brugen af glasvæggene og har svært ved at starte dueller
  • Din kontrol over spillet og basisteknik skal fortsat forbedres

LET ØVET: 2.0 – 3.0

Niveau 2.0: Øvet begynder

  • Du spiller med en vis grad af kontrol og begynder at anvende glasvæggene mere effektivt
  • Hvis du har erfaring fra andre ketchersportsgrene, vil du kunne anvende dette til din fordel
  • Du kan deltage i kampe med længere dueller, når du møder spillere på dit eget niveau
  • Du spiller turneringer i DPF 10
  • Du spiller serie 6 i DPF Ligaen

Niveau 2.5: Let øvet

  • Du har udviklet en taktisk forståelse for spillet
  • Du er i stand til at anvende forskellige padelslag under en kamp
  • Du er i stand til at holde trit med spillets tempo og spille effektivt
  • Du spiller turneringer i DPF 10-25
  • Du spiller serie 4-5 i DPF Ligaen

ØVET: 3.0 – 4.0

Niveau 3.0: Erfaren

  • Du spiller jævnligt og har god kontrol og sikkerhed i størstedelen af din spilform
  • Dog er der stadig nogle uventede fejl i dit spil, og du kan have en tendens til at være for offensiv
  • Du spiller turneringer i DPF 25-35
  • Du spiller serie 3-4 i DPF Ligaen

Niveau 3.5: Avanceret

  • Du spiller ugentligt og begår færre uventede fejl i dit spil.
  • Dine dueller bliver længere, og du har forståelse for strategi og positionering på padelbanen.
  • Du mestrer brugen af glasvæggene og kan kontrollere hastigheden i dine dueller.
  • Du spiller turneringer i DPF 35-60
  • Du spiller serie 1-3 i DPF Ligaen

MEGET ØVET: 4.0 – 5.0

Niveau 4.0: Højt niveau/meget rutineret

  • Du spiller med stor selvsikkerhed og har en god taktisk og teknisk dygtighed
  • Du spiller turneringer i DPF 60-100
  • Du spiller Danmarksserien eller 2. division i DPF Ligaen

Niveau 4.5: Topniveau

  • Du spiller turneringer i DPF 100-200
  • Du spiller 1. division i DPF Ligaen eller over

ELITE: 5.0 – 7.0

Niveau 5.0: Elite niveau

  • Du spiller turneringer i DPF 500 og over
  • Du spiller Elite-divisionen i DPF Ligaen

Niveau 5.5: Landsholdsspillere

  • Du er landsholdsspiller og repræsenterer dit land på internationalt niveau

Niveau 6.0: Professionel spiller

  • Du spiller professionelt
  • Du er rangeret i top 250 i verden (jf. FIP-ranglisten for mænd eller kvinder)

Niveau 7.0 – Top professionel

  • Du er en top professionel spiller
  • Du er rangeret i top 100 i verden (jf. FIP-ranglisten for mænd eller kvinder)
Forrige artikelTurneringer 2026 i dansk padel
Næste artikelRangliste 2026 i dansk padel
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Anders er også stifter og medejer af Rulo Padel. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance online konsulent.