Dansk Padel Forbund skriver i en pressemeddelelse, at de udvider sekretariatet med tre nye profiler inden for turneringsområdet, udviklingen af Carlsberg Nordic Padel League samt produktion af content.

Helt som forventet udvikler padelsporten sig uændret i styrke og opbakningen til diverse padelinitiativer under Dansk Padel Forbund er imponerende og støt stigende.

Antallet af turneringsaktive spillere med en spillerlicens er på et år gået fra 6.850 ved udgangen af 2022 til 12.000 på nuværende tidspunkt. Og fra 2021 til 2023 er antallet af pointgivende turneringer vokset fra 37 til en forventning om mere end 500 afviklede turneringer inden årets udgang.

En udvikling som Dansk Padel Forbund naturligvis bifalder og er stolte af, og som er et resultat af et fremragende samarbejde med klubber og centre landet over. Det er også et klart udtryk for at padelspillerne bakker op om de mange muligheder de bliver præsenteret for.

De vækstrater vi arbejder med medfører naturligvis et markant større pres på vores administrative del af maskinrummet, så forbundet til enhver tid kan følge med udviklingen.

Pr. 1. august 2023 – Lars Baes:

Lars Baes. Foto: Dansk Padel Forbund.

Lars Baes har ansvaret for turneringsområdet med alt hvad det indebærer lige fra turneringsgodkendelse til afslutning af de mange individuelle turneringer.

Lars har samtidig arbejdet med det store udbudsmateriale, som i skrivende stund er ved at sætte rammen for hele turneringsområdet for 2024.

Lars kommer til Dansk Padel Forbund med en stor portion erfaring fra turneringsafvikling i både padel samt tennis.

Pr. 1. oktober 2023 tilføjes 2 ekstra i sekretariatet:

Søren Heissel. Foto: Dansk Padel Forbund.

Søren Heissel ansættes som ansvarlig for udvikling af Carlsberg Nordic Padel League – forbundets landsdækkende par-liga.

Søren skal samtidig have et medansvar for forbundets kommercielle aktiviteter.

Søren er i første omgang ansat på deltid med 16 timer om ugen.

 

 

Vincent S. Olsen. Foto: Dansk Padel Forbund.

Vincent S. Olsen ansættes som Content Manager på fuld tid med ansvar for, via billeder og video, at dække de mange gode padelhistorier, der hver dag fylder billedet internt og eksternt.

Dansk Padel Forbund glæder sig til at byde velkommen til de nye ansigter og få bragt deres kompetencer i spil til glæde og gavn for alle klubber, centre og ikke mindst spillere.

Forrige artikelKonkurrence: Vind padelbat signeret af Juan Lebron
Næste artikelArla Protein Foreningsprisen: ØBG Silkeborg – Nomineret som 1 af 3
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.