Med Nikolaj Søgaard får kvindelandsholdet en træner, der allerede kender miljøet, spillerne og kravene i dansk landsholdspadel. Det giver kontinuitet i en trup, der både skal levere nu og bygges stærkere til de kommende år.
Det danske kvindelandshold i padel har fået en ny landstræner, men valget af Nikolaj Søgaard ligner først og fremmest et bevidst valg af kontinuitet. Dansk Padel Forbund har ikke hentet en profil ind, som skal bruge måneder på at lære miljøet at kende. I stedet har man sat en træner i spidsen, som allerede kender spillerne, kravene og dynamikken omkring landsholdsarbejdet.
Det gør ansættelsen interessant. For kvindelandsholdet står ikke et sted, hvor alt skal bygges op fra bunden. Danmark har allerede leveret solide resultater internationalt, og truppen rummer både etablerede profiler og nye navne på vej frem. Derfor handler opgaven ikke kun om at skabe noget nyt, men i høj grad om at få mere ud af det fundament, der allerede er lagt.
Her passer Søgaards profil godt ind. Han havde i forvejen ansvaret for juniorlandsholdet, og ved EM i Madrid i 2025 var han med som vikarlandstræner for kvinderne. Han kommer altså ikke ind i rollen som en træner på afstand. Han har allerede stået tæt på miljøet og har set spillerne i internationale rammer, hvor kravene er højere, tempoet skarpere og detaljerne bliver afgørende.
Det er netop den type indsigt, der kan være værdifuld for et hold, der gerne vil tage næste skridt. En ny landstræner kan nogle gange skabe energi ved at komme med helt friske øjne. Men der er også en styrke i at vælge en profil, der ved, hvad der allerede fungerer, og hvor der realistisk kan flyttes noget.
“Det har været afgørende at finde en træner for kvinderne, som har rødder i dansk padel og bor i Danmark. Nikolaj er drevet af at udvikle spillerne og kan være med til at løfte holdet videre.”
– Kristoffer Jørgensen, direktør i Dansk Padel Forbund.
Han kender miljøet indefra
Da Dansk Padel Forbund tidligere præsenterede Nikolaj Søgaard som en del af landsholdssetup’et, blev han beskrevet som et velkendt navn i dansk padel. Han har selv spillet på øverste niveau i Danmark gennem flere år og kommer samtidig med erfaring som træner. Det giver ham en tyngde, som er svær at overse i en rolle, hvor relationer og troværdighed betyder meget.
På kvindesiden er det en klar fordel, at han ikke skal starte med et blankt stykke papir. Han kender allerede landsholdspadlen indefra og har fået konkrete erfaringer med kvindetruppen i internationale sammenhænge. I forbundets egen omtale peger han selv på, at arbejdet begynder med at forstå spillerne og finde ud af, hvordan han kan bidrage med noget, der faktisk giver værdi i deres hverdag.
Det er et vigtigt udgangspunkt, fordi landsholdsspillere ikke er ens. De træner forskellige steder, har forskellige styrker og kommer med hver deres setup omkring sporten. En landstræner i dansk padel skal derfor ikke bare sætte et holdkort. Han skal også kunne læse gruppen, skabe tillid og sætte en fælles retning, som giver mening for både de mest erfarne og dem, der er på vej op.
Derfor giver det mening at pege på Søgaard som mere end bare en ny mand i rollen. Han ligner snarere en træner, der kan gå direkte ind i arbejdet, fordi han allerede kender mekanikken omkring et dansk landshold og ikke skal bruge tid på at afkode hele systemet.
“Min måde at være træner på handler først og fremmest om at forstå spillerne. Jeg skal finde ud af, hvor jeg kan bidrage med noget, som giver dem værdi.”
– Nikolaj Søgaard, kvindelandstræner.
Broen mellem toppen og det næste lag
Noget af det mest spændende ved ansættelsen er, at den nye landstræner ikke kun kommer med erfaring fra seniorniveau. Han står også med ansvaret for juniorlandsholdet, og det giver ham en særlig mulighed for at binde de to verdener tættere sammen. Det er en styrke i en sportsgren, hvor udviklingen går hurtigt, og hvor næste generation skal løftes tidligt, hvis afstanden til toppen ikke skal blive for stor.
I forbundets artikel om den nye kvindelandstræner taler Nikolaj Søgaard meget direkte om behovet for at få skabt en rød tråd fra ungdommen og op til seniorlandsholdet. Det handler ikke kun om at finde de bedste spillere her og nu. Det handler også om at bygge en struktur, hvor unge spillere forstår kravene, møder de rette forventninger og gradvist bliver klar til niveauet.
Det perspektiv er allerede begyndt at kunne ses. I bruttotruppen har Søgaard blandt andet taget 18-årige Camilla Møller og 17-årige Cecilie Haslund med. Det fortæller noget om, at han ikke ser landsholdet som en lukket kreds, men som et sted, hvor nye spillere skal have en reel vej ind, hvis de er klar til at udfordre de mere etablerede navne.
Samtidig er pointen ikke, at de unge bare skal ind for enhver pris. Tværtimod peger Søgaard på, at alle i truppen skal bidrage, og at de nye skal turde sætte sig selv i spil. Det er en sund tilgang. Den skaber konkurrence uden at gøre generationsskiftet til et opgør mellem unge og rutinerede spillere. I stedet bliver det et spørgsmål om at hæve niveauet i hele gruppen.
“Det handler i høj grad om at få opbygget en struktur for, hvordan vi gerne vil arbejde på landsholdet. Jeg vil gerne skabe en rød tråd fra ungdommen og op.”
– Nikolaj Søgaard, kvindelandstræner.
Et valg, der kan skabe ro og retning
For et landshold, der både vil præstere nu og udvikle sig på længere sigt, kan det være en undervurderet fordel at vælge en træner, som allerede kender systemet. Det skaber ro omkring arbejdet. Spillere, ledelse og samarbejdspartnere ved i højere grad, hvad de får, og træneren kan hurtigere bruge sin energi på indhold frem for indkøring.
Den effekt er ikke kun teoretisk. Ved Nordiske Mesterskaber 2026 i Vejle vandt de danske kvinder guld, og efter triumfen pegede landsholdsspiller Julia Wiese direkte på, at holdet havde fået en tydelig dagsorden og retning. Det er selvfølgelig ikke sådan, at én turnering alene definerer et trænerskifte. Men det siger noget, når en spiller midt i en succesoplevelse fremhæver netop trænerens linje og opstilling som afgørende.
Det understreger også, hvorfor den positive vinkel på Søgaards ansættelse giver mening. Historien er ikke bare, at Danmark har fået en ny kvindelandstræner. Historien er, at kvindelandsholdet har fået en træner, der kommer med kendt erfaring, nærhed til miljøet og et blik for både nutid og fremtid.
I en sport, hvor meget stadig er i udvikling, kan den slags være guld værd. Søgaard skal ikke først lære det danske system at kende. Han er allerede en del af det. Og netop derfor kan han måske være den rigtige til at skubbe kvindelandsholdet videre.
“I år tør vi spille, og vi har en landstræner, som har lagt en god dagsorden og retning for os. Det har været afgørende.”
– Julia Wiese, dansk landsholdsspiller, efter Nordiske Mesterskaber 2026.
