Lunar Ligaen går ind i sin 8. sæson, mens Lunar Ligaen 4P går ind i sin 4. sæson. Tilmeldingen til forårssæsonen 2024 er nu åben skriver Dansk Padel Forbund i en pressemeddelelse. Vil du vide mere om Lunar Ligaerne, eller vores andre turneringstilbud, vil vi anbefale dig at kigge forbi vores turneringsportal her.

Lunar har støttet udviklingen i padelsporten siden efteråret 2020, hvor Lunar Ligaen blev etableret med 39 deltagende hold på landsplan. Den netop afsluttede sæson talte 904 hold fordelt på den Lunar Ligaen og Lunar 4P (for kvinderne) og har siden sin etablering udviklet sig til verdens største holdturnering i padel. Et perfekt udtryk for hvordan padel har fortsat sin enorme vækst på landsplan.

Sekretariatschef i Dansk Padel Forbund, Kristoffer Jørgensen.

Kristoffer Jørgensen, sekretariatschef i Dansk Padel Forbund, udtaler:

Lunar Ligaen er et af vores absolut vigtigste tilbud på den efterhånden brede vifte af tilbud til landets padelspillere. Lunar Ligaen er designet til at rumme alle niveauer – og klubberne/centrene er rigtig gode til at understøtte aktiviteterne rundt om holdturneringen. Vi er lykkes ret godt med at få både prestige og bredde ind i Lunar Ligaen og vi ser meget frem mod den kommende sæson. Vi har en ambition om at passere de magiske 1.000 hold, hvilket vil sende et stærkt signal om en liga i fortsat vækst”.

Der er åben for tilmelding frem til 14. januar 2024 – og første mulige spilledato er 1. februar 2024. Der er mulighed for rabat på tilmeldingsgebyret frem til 20. december 2023.

Dansk Padel Forbund hilser alle nye hold velkommen uanset niveau. Der spilles i 11 geografiske regioner, hvilket giver mulighed for at dyste mod andre lokale hold.

Fun facts:

  • 904 hold og 7810 spillere spillede lige knap 2709 holdkampe eller 14994 enkeltkampe i efteråret 2023
  • Lunar Liga strukturen er verdens største Padelturnering for hold og vækster stadig markant.
  • Der er hold med fra Skagen til syd for den tyske grænse – og fra Bornholm til Esbjerg
  • Det har aldrig været lettere at tilmelde sig og komme i gang end netop nu
  • Padel – og Lunar Ligaerne er #ForAlle
  • Du kan følge alt om Lunar Ligaerne i vores Facebookgruppe her.

Highlights forår 2024:

  • Med i din tilmelding er altid de rigtige bolde: HEAD Pro S
  • Betaling sker nu via Rankedin direkte i holdadministrationen.
  • Ved stillingen 2-2 (Lunar Ligaen 4P) eller 3-3 (Lunar Ligaen) spilles en afgørende Match Tiebreak.
  • Ny regionsopdeling for Lunar Ligaen
  • Ny divisionsstruktur
  • Begrebet pending spillere udgår. Fremover skal alle spillere udfyldes for at registrere score.

Vigtige datoer:

  • 6. december– tilmelding til Lunar Ligaerne åbner (husk EarlyBird rabat helt frem til 20. december)
  • 14. januar – sidste frist for tilmelding af hold
  • 18. januar – rækker og divisioner offentliggøres
  • 25. januar – sidste frist for at indskrive hjemmekampe
  • 1. februar – sidste frist for at rykke udekampe
  • 1. februar – Lunar Ligaerne starter
  • 19. maj – sidste spilledag
  • 8. juni – Oprykningsspil & Final Four
  • 8. og 9. juni – DivisionsSlutspil & SerieSlutspil

TILMELDING for hold der i forvejen spiller Lunar Ligaerne:

TILMELDING for nye hold (herrer) = Lunar Ligaen:

  1. Opret dit hold på RankedIn
  2. Tryk ”Add Team” – vælg ”Team Name” og ”Home Club”
  3. “Division” skal stå til “NYE HOLD – Tilmelding” som default – vælg ”Region”
  4. Tilføj ”Team Admin” – og dernæst spillere
  5. Betal tilmeldingsgebyret senest 14. januar i holdets “Team Manager” i Rankedin. Se evt. hvordan betalingen udføres her.
  6. Send eventuelt en mail til liga@danskpadelforbund.dk og anfør, hvis du har ønsker til niveau og/eller indrangering

TILMELDING for nye hold (damer) = Lunar Ligaen 4P:

  1. Opret dit hold på RankedIn
  2. Tryk ”Add Team” – vælg ”Team Name” og ”Home Club”
  3. “Division” skal stå til “NYE HOLD – Tilmelding” som default – vælg ”Region”
  4. Tilføj ”Team Admin” – og dernæst spillere
  5. Betal tilmeldingsgebyret senest 14. januar i holdets “Team Manager” i Rankedin. Se evt. hvordan betalingen udføres her.
  6. Send eventuelt en mail til liga@danskpadelforbund.dk og anfør, hvis du har ønsker til niveau og/eller indrangering

Hvorfor hedder den Lunar Liga 4P?
4P betyder ”For Piger” men det betyder også ”Fire Padelspillere” – og i Lunar Ligaen 4P skal der blot fire spillere til for at stille hold til kamp. Endelig er det også god lir at 4P lyder som ”FiP” som er det internationale Padelforbund. Lunar Ligaen 4P er dermed så godt som samme opskrift og samme koncept som Lunar Ligaen, og konceptet er udviklet for at gøre plads til flest mulige kvinder.

Hele 203 hold spillede Lunar Ligaen 4P i efteråret 2023 – og samtlige kampe blev afviklet, hvilket er helt fantastisk imponerende! Vi forventer os derfor et brag af en forårssæson 2024.

Prisen for at tilmelde hold til Lunar Ligaen eller Lunar Ligaen 4P, foråret 2024:

  • Alle hold i Lunar Ligaen: kr.1350,- (tilmeldingsgebyr + 9 rør bolde)
    • Medlemsklubber/medlemscentre under Dansk Padel Forbund: kr. 1150,-
  • Alle hold i Lunar Ligaen 4P: kr. 1200,- (tilmeldingsgebyr + 6 rør bolde bolde)
    • Medlemsklubber/medlemscentre under Dansk Padel Forbund: kr. 1000,-
  • HUSK du kan opnå ”Early Bird rabat” på kr. 200,- ved tilmelding og betaling inden 20. december.
  • Boldforbruget er tilpasset antallet af dine hjemmekampe

HUSK: Alle deltagere skal have en Dansk spillerlicens

Nyheden er skrevet af Dansk Padel Forbund i et opslag på deres website samt via pressemeddelelse.

Foto: Dansk Padel Forbund
Forrige artikelVerdens største indendørs padelcenter bygges i 2024
Næste artikelWebinar: Se præsentation af Lunar Ligaerne for forår 2024
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.