Omkring 50 deltagere var samlet til en dag, hvor padel blev rammen om fællesskab, nye oplevelser og glæden ved at være med – uanset niveau.
Normalt er det ganske enkelt at finde vinderen af en padelkamp. Man kigger på resultattavlen.
Men nogle gange fortæller den kun en meget lille del af historien.
Det var tilfældet, da omkring 50 deltagere fra blandt andet Café Ingeborg, Boligerne på Herstedøster Sidevej, et botilbud fra Skovlunde og flere andre gæster mødtes til en dag med padel som omdrejningspunkt.
Her handlede det ikke om at finde den bedste spiller i hallen, men om at skabe en idrætsoplevelse, hvor alle kunne være med på deres egne præmisser.
Der blev spillet masser af padel, konkurreret i præcisionsskydning og målt, hvem der kunne sende bolden afsted med mest fart. Nogle fandt hurtigt både teknik, timing og de rene træffere, mens andre havde lidt længere mellem dem. Til gengæld var der ikke langt mellem grinene.
Og det var måske netop pointen.
For man behøver ikke kunne det samme som alle andre for at være en del af et idrætsfællesskab. Tværtimod kan sporten være et sted, hvor forskellene træder lidt i baggrunden, fordi man pludselig har noget konkret at mødes om.
Inden for pædagogikken taler man om det fælles tredje – en aktivitet eller interesse, som mennesker mødes omkring, og hvor relationer opstår gennem noget, man er fælles om.
Denne dag bestod det fælles tredje af et padelbat, en gul bold og fire glasvægge.

Showkampen blev mere end bare show
Et af dagens højdepunkter var showkampen med Mie Skov, Maria Garcia, Jens Ringgård og Christina Hamann.
Her kunne deltagerne opleve padel på et andet niveau. Der blev heppet fra sidelinjen, jublet over de gode dueller og hurtigt fundet personlige favoritter.
Men showkampen blev ikke kun noget særligt på grund af det, der skete inde på banen.
Både før og efter kampen tog spillerne sig tid til at tale med deltagerne, skrive autografer og stille op til fællesbilleder og selfies. Det vakte stor begejstring, og de diplomer, som deltagerne fik med hjem, fik pludselig lidt ekstra værdi, da de blev forsynet med autografer.
Det kan måske ligne en lille ting set udefra. For den enkelte kan det være præcis sådan noget, der gør en god dag til en dag, man husker.
Deltagerne gik heller ikke tomhændede hjem. Ud over diplomet fik alle en mulepose fra PowerPadel med blandt andet drikkedunk, sandwich, State, nøglering og en figur af arrangementets maskot – et lille fysisk minde om en dag, hvor oplevelserne var det vigtigste.
Når sporten kan noget mere
Arrangementet blev gennemført med hjælp fra blandt andet studerende fra pædagogseminariet i Ringsted samt pædagoger, frivillige og øvrige hjælpere, der var med til at skabe trygge rammer omkring aktiviteterne og give en ekstra hånd, hvor der var behov for det.
Samtidig blev dagen et fint billede på en side af padelsporten, som let kan forsvinde lidt i snakken om ranglister, turneringer og niveau.
For padel kan også noget andet.
Sporten kan være en anledning til at komme hjemmefra, prøve noget nyt og møde mennesker, man ellers ikke nødvendigvis ville have mødt. Den kan skabe små succesoplevelser og give følelsen af, at man faktisk kan noget og bidrager med noget – også selv om ens bandeja aldrig kommer i nærheden af verdensklasse.
Og netop padel har nogle kvaliteter, der passer godt til den slags rammer. Man er tæt på hinanden på banen, spillet inviterer til samarbejde, og der er plads til både konkurrence, hjælp og grin undervejs. Niveauerne kan være forskellige, uden at oplevelsen behøver at være det.
Det er måske i virkeligheden noget af det fineste ved idrætten.
At man ikke behøver være den bedste for at få noget stort ud af at være med.
Da omkring 50 deltagere forlod hallen med trætte ben, diplomer, autografer og store smil, var det derfor heller ikke resultaterne, der fyldte mest.
Det var oplevelsen af at have været en del af noget.
Og nogle gange er det faktisk den største sejr, idrætten kan give 🙂
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Kim Holst Christiansen.








































