Fra næste år vil Valencia have verdens største indendørs padelklub med 32 baner skriver ejeren af centret, Francisco Perez Galisteo, på Instagram.

Padel bliver ved med at blive mere populær globalt og vokser i “nye” padellande. Men der er også en del nybyggeri i Spanien, hvor man nu forventer at bygge verdens største padelcenter i Valencia.

Family Sport Center i Valencia har allerede 14 indendørsbaner i dag, men anlægget får forventelig yderligere 18 baner næste år i 2024.

Family Sport Center vil udvide antallet af padelbaner i første kvartal af 2024 og bliver den største indendørs padelklub i verden med 32 baner i samme padelcenter“, skriver Francisco Perez Galisteo. “Padel Galis vil bygge banerne. Snart starter vi arbejdet, der vil gøre os til den største indendørs padelklub i verden. Vi er meget begejstrede for dette projekt. Vi ønsker at indvie tilbygningen i marts eller april for at det falder sammen med klubbens jubilæum.

Tilbage i december 2022 (1 år siden) annoncerede Francisco Perez Galisteo allerede sin drøm om at udvide med 18 baner i 2023, men projektet blev ikke realiseret. Om drømmen denne gang bliver en realitet må tiden vise.

Forrige artikelÅbent webinar om Lunar Ligaerne for forår 2024
Næste artikelLunar Ligaen: Verdens største holdturnering i padel åbner for forårstilmeldinger 2024
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.