Brødre deler livet med hinanden. De deler minderne fra barndommen, blikkene der siger mere end ord, og de små historier, som ingen andre helt forstår. For Milas og Dalian Kantur har fællesskabet også fået en ekstra dimension – de deler nemlig kærligheden til padel og rejsen ind i en sport, der allerede har givet dem mere, end mange tør drømme om.
Via deres engagement hos Team Future med base i Racket Club Taastrup er de blevet en naturlig del af miljøet. To unge spillere, der møder op, arbejder, udvikler sig, og som samtidig er med til at løfte stemningen omkring sig. De er vokset op med værdierne om sammenhold, respekt og holdånd, og i dag står de skulder ved skulder på holdkortet i 2. division i DPF-Ligaen.
Det er historien om at følges ad. Om at skubbe hinanden frem. Om at kunne fejre de gode dage med én, der ved præcis, hvad der ligger bag dem, og om at komme igennem de svære med én, der nægter at lade dig stå alene.
Jeg har sat mig ned med brødrene Kantur til en snak om drømme, udvikling og livet på – og udenfor – banen.
Hvordan begyndte det hele?
“Vi startede begge for cirka fem år siden, og det tog meget hurtigt fart,” fortæller de. Inspirationen kom blandt andet fra tv-skærmen, hvor de slugte kampe fra World Padel Tour og senere fulgte hver eneste turnering på Premier Padel.
Baner var dog en mangelvare dengang, og spilletiden var begrænset. Ofte blev det til et par ugentlige kampe med far og storebror. Milas begyndte på et ungdomshold i Racket Club Kløver, mens Dalian i første omgang stadig havde én fod i fodbolden.
“Men det gik hurtigt op for mig, at jeg hellere ville spille padel,” fortæller Dalian. Han stoppede til fodbold og rykkede over på samme hold som Milas. Det var her, de begge mærkede, at det ikke bare var en hobby.
“Det var nok dér, vi begyndte at tage det semi-seriøst. Og da vi kom på Team Future, blev det for alvor seriøst.”
Drømmene
Drømmene er tydelige – og fælles.
“Vi vil begge gerne op i toppen af dansk padel og måske en dag spille internationalt.”
Og sammen?
“Vi håber at spille sammen mange år endnu… bare ikke på samme side af nettet.” 😉
Det bedste – og sværeste – ved at være brødre på banen
Fordelen er åbenlys:
“Det bedste er helt klart, at vi altid har en makker klar. Uanset om det er kryds, hyggepadel eller en udfordring.”
Men det har ikke altid været let at spille sammen. Faktisk har de først gjort det fast de seneste 4-5 måneder.
“Vi bliver meget competitive – både når vi spiller imod og med hinanden. Og vi har stadig lidt svært ved det.”
Brødredynamikken forsvinder ikke, bare fordi man står i en hal med glasvægge.
De store øjeblikke
Begge følger intenst med i international padel og ser hver eneste store turnering. Et af de største øjeblikke kom, da de oplevede Champions League med nogle af sportens helt store profiler som Federico Chingotto, Paquito Navarro og Martín Di Nenno.
“At se dem live og opleve niveauet helt tæt på – det var kæmpe stort.”
Hvem er mest konkurrence-menneske?
“Vi er begge to meget konkurrence-mennesker, især når vi spiller imod hinanden.”
Men én løber med titlen.
“Milas må nok få den,” siger de grinende. “Han viser det nok også mest. Dalian holder det lidt mere inde.”
Og ja – de stille køreture hjem fra padel?
“Dem har der været en del af.” 😂
En rejse – sammen
Når man taler med Milas og Dalian, mærker man hurtigt, at padel for dem er mere end resultater og placeringer. Det er timerne i hallen. Det er grinene. Det er blikket efter en god duel. Det er fællesskabet omkring holdet, og trygheden i altid at have hinanden lige ved siden af.
De repræsenterer en generation, hvor talent og ambition går hånd i hånd med ydmyghed og respekt for miljøet. Hvor man godt kan drømme stort, men stadig huske at sige tak for kampen og hjælpe med at rydde bolde op bagefter.
Jeg har personligt haft fornøjelsen af at følge dem tæt og stå på sidelinjen både som coach og heppende tilskuer. Jeg møder dem uge efter uge, og én ting går igen hver eneste gang: arbejdsmoral, nysgerrighed og en oprigtig glæde ved spillet. Der er ganske enkelt kun positive ting at sige om de to unge mænd, både som spillere og som mennesker.
Hvis fremtiden for dansk padel formes af unge mennesker som dem, så ser den lys ud. Ikke kun på grund af niveauet på banen, men på grund af de værdier, de tager med sig.
“Måske er det i virkeligheden essensen af brødreskab i padel: At rejsen bliver større, når man går den sammen”
