Padelbladet styrker sin redaktionelle dækning af dansk padel og byder velkommen til Simon Alexander Nielsen som ny skribent. Samtidig indgår Padelbladet et samarbejde med Rulo Padel med fokus på øget mediedækning af sporten samt professionel fotografering.

Padelbladet tager endnu et skridt i udviklingen af mediets dækning af dansk padel. Med tilføjelsen af Simon Alexander Nielsen og et nyt samarbejde med Rulo Padel udvides både det redaktionelle indhold og adgangen til padelmiljøet i Danmark. Samarbejdet bygger på tre centrale elementer:

1. Ny redaktionel profil
Simon Alexander Nielsen tiltræder som skribent og vil bidrage med nyheder og historier fra dansk padel. Han er kendt som en dygtig formidler med stor passion for sporten.

2. Samarbejde med Rulo Padel
Padelbladet indgår samtidig et samarbejde med Rulo Padel, der skal styrke mediets adgang til nyheder, billeder og indhold fra padelmiljøet.

3. Øget mediedækning af dansk padel
Fokus vil være på flere løbende nyheder, visuel dækning og relevant indhold, der favner både bredde og elite i dansk padel.

Om det nye samarbejde udtaler Simon: “Jeg glæder mig til samarbejdet med Padelbladet og til at bidrage med relevant og nærværende indhold – alt fra små lokale succeshistorier og portrætter af unge talenter til indblik i det sprudlende elite-miljø. Dansk padel udvikler sig enormt hurtigt, og det er fedt at få mulighed for at være med til at fortælle de mange gode historier, der findes rundt omkring i Padeldanmark.

Også medstifter af Padelbladet, Anders Baron, ser frem til samarbejdet med Simon: “Vi er meget glade for at indlede samarbejdet med Simon Alexander Nielsen. Han er en stærk formidler med stor viden og indsigt i dansk padel, og sammen med samarbejdet med Rulo Padel giver det os endnu bedre muligheder for at levere flere og stærkere nyheder samt mere relevant indhold til vores læsere.

Med den nye skribent og samarbejdet med Rulo Padel fortsætter Padelbladet ambitionen om at være det førende medie for dansk padel – med høj kvalitet, troværdighed og tæt kontakt til sporten.

Forrige artikelRangliste 2026 i dansk padel
Næste artikelGalleri: +300 billeder fra DPF200 i Padel Club Roskilde
Padelbladet.dk
Padelbladet.dk er Danmarks største digitale padelunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra padelverdenen – både fra Danmark og internationalt.