Racket Club fortsætter sin rejse mod at løfte kvindepadel i Danmark. Med forlængelsen af samarbejdet med Julia Wiese og Simone Alipieva, to af landets absolut stærkeste profiler, sender klubben et klart signal: Kvindepadel er og bliver en hjørnesten i klubbens vision.

Julia og Simone er meget mere end flotte resultater på banen. De er frontløbere, rollemodeller og drivkræfter – spillere, der ikke kun vinder kampe, men som også vinder respekt, begejstring og åbner dørene for en ny generation af kvinder i padel skriver Racket Club til PADELBLADET.

Mikael Thomas, Chief Commercial Officer i Racket Club.
Mikael Thomas, CCO i Racket Club.

Det er et stærkt signal at kunne forlænge med Julia og Simone. De står for alt det, vi ønsker at bygge kvindepadel på: kvalitet, dedikation og modet til at gå forrest. Deres engagement gør en forskel, og de er centrale i vores mission om at skabe større interesse for kvindepadel i Danmark,” siger Mikael Thomas, CCO i Racket Club.

Også Julia Wiese og Simone Alipieva sætter pris på at samarbejdet fortsætter:

Vi er både glade og stolte over at fortsætte samarbejdet med Racket Club. Klubben har været med til skabe rammen for vores udvikling og resultater, og vi deler visionen om at løfte kvindepadel til nye højder i Danmark. Vi tror på, at vi sammen kan skabe noget unikt og inspirere endnu flere kvinder til at gribe battet.

For Racket Club er arbejdet med kvindepadel mere end et projekt – det er en vision om ligestilling, synlighed og udvikling. Julia og Simone har valgt at fortsætte denne rejse sammen med klubben, og det vidner om fælles ambitioner om at gøre kvindepadel til en naturlig del af den sportslige samtale i Danmark.

Vi tror på, at kvindepadel står foran et gennembrud. At have Julia og Simone med på holdet er ikke bare en styrke for Racket Club, men et vigtigt skridt for udviklingen af kvindepadel i Danmark,” afslutter Mikael Thomas.

“…at have Julia og Simone med på holdet er ikke bare en styrke for Racket Club, men et vigtigt skridt for udviklingen af kvindepadel i Danmark.”
– Mikael Thomas, Racket Club

Racket Club forlænger med Julia Wiese og Simone Alipieva. Foto: Racket Club.
Forrige artikelTo topmoderne og milliondyre padelcentre er åbnet på Sjælland
Næste artikelDM og NM i Vejle
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Anders er også stifter og medejer af Rulo Padel. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance online konsulent.