Padel fortsætter med at vokse i Danmark. Ifølge de nye medlemstal fra DGI er padel i 2025 oppe på 31.283 medlemmer. Det er 2.361 flere end året før og svarer til en fremgang på 8,16 procent.
Tallene bekræfter det, mange i og omkring sporten allerede har kunnet mærke: Padel er ikke længere bare en ny trend, der fylder bookingkalenderen i de kommercielle centre. Sporten er for alvor ved at finde en plads i foreningsidrætten.
Hos Dansk Padel Forbund bliver udviklingen mødt med tilfredshed. Direktør Kristoffer Jørgensen har tidligere kaldt det “fuldstændig fantastisk”, at så mange danskere har taget padelbattet i hånden, og han peger samtidig på, at padel er en sport, der “kan dyrkes af alle grupper”.
Netop den brede appel er en vigtig forklaring på væksten. Padel er let at gå til, socialt fra første bold og teknisk tilgivende nok til, at nye spillere hurtigt får gode oplevelser på banen. Samtidig er sporten udfordrende nok til, at mange bliver hængende, når de først har fået smag for tempoet, duellerne og fællesskabet.
Fra bookingboom til foreningsidræt
De seneste års padelbølge har i høj grad været drevet frem af kommercielle centre, nye baner og en næsten smittende nysgerrighed blandt voksne motionister. Men medlemstallene viser også, at sporten nu bevæger sig ind i en ny fase.
Det handler ikke kun om, hvor mange der spiller padel. Det handler i stigende grad om, hvor mange der melder sig ind, engagerer sig og bliver en del af et organiseret miljø.
Det er en udvikling, Dansk Padel Forbund selv lægger stor vægt på. Kristoffer Jørgensen har tidligere understreget, at foreningsmedlemmerne er “bunden i padelsporten”. De er med til at gøre sporten billigere, skabe lokale fællesskaber og sikre, at der også er padelspillere om 10, 20 og 30 år.
Det perspektiv passer godt ind i den generelle udvikling i dansk idræt. DIF og DGI rundede i 2025 for første gang 2,5 millioner medlemmer tilsammen, og DIF-formand Hans Natorp har i den forbindelse fremhævet foreningerne som steder med plads til “motion, hygge, ambitioner og nye venskaber”.
Det kunne næsten være en beskrivelse af padelsportens styrke. For det er netop blandingen af konkurrence og hygge, der gør sporten så nem at invitere nye spillere ind i. Man behøver ikke kende alle regler, have perfekt teknik eller være i topform for at få en god oplevelse. Fire spillere, en bane og et par bat er nok til at skabe en times intens og social idræt.
DGI-formand Charlotte Bach Thomassen har også peget på, at foreningerne bidrager med “holdånd, fællesskab og sammenhængskraft”. Det er præcis den værdi, padel nu skal bygge videre på, hvis væksten skal blive mere end endnu en kurve, der peger opad i en medlemsstatistik.
For spørgsmålet er ikke længere, om danskerne vil prøve padel. Det har de allerede gjort. Spørgsmålet er, om sporten kan give dem gode nok grunde til at blive.
Børn, kvinder og kommuner bliver næste nøgle
Hvis padel skal fortsætte væksten, skal sporten bredere ud. Den har allerede godt fat i de voksne motionister, og en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viste i 2024, at padel for første gang var den største ketsjersport blandt danskere over 16 år.
Men blandt børn og unge er der stadig et efterslæb. Her har Dansk Padel Forbund selv peget på behovet for at bygge en “solid fødekæde” op. Derfor har forbundet blandt andet lanceret en padelspirepulje, der skal hjælpe medlemsforeninger med at skabe aktiviteter for børn og unge.
Også kommunerne kan få en vigtig rolle. Kristoffer Jørgensen har tidligere advaret om, at prisen stadig er en barriere for mange unge spillere, og han har peget på kommunerne som “en afgørende medspiller”, hvis padel skal være lige så stor for børn som for voksne i fremtiden.
Samtidig ligger der et stort potentiale i at få flere kvinder ind i sporten. Padel har i forvejen mange af de kvaliteter, der kan gøre det lettere at skabe blandede miljøer: doubleformatet, den sociale ramme og muligheden for hurtigt at komme i gang. Men potentialet er langt fra udtømt. Flere kvindehold, introforløb og trygge begynderfællesskaber kan blive en vigtig del af næste vækstfase.
Fra vækstkurve til folkesport
Dansk Padel Forbunds optagelse i DIF giver samtidig sporten et stærkere organisatorisk fundament.
Det er måske præcis dér, sporten står nu. Den første bølge handlede om begejstring, baner og nysgerrighed. Den næste handler om struktur, fællesskaber og fastholdelse.
Tallene fra DGI viser, at padel stadig buldrer frem. Men de fortæller også, at sporten er på vej ind i en mere moden fase. Nu skal væksten ikke bare fortsætte. Den skal forankres. I den forankring vil foreningerne rundt om i landet komme til at spille en afgørende rolle. For en ting er banerne er tilgængelige flere steder end før. Kan den sociale stemning og ”hype” fra centrene vare ved ude i foreningerne, når det bliver hverdag? Det må tiden vise og svaret på det spørgsmål vil være med til at definere, hvilken tid padelsporten i Danmark går i møde.
