I 2026 vil der opstå nye DPF-rækker, flere præmiepenge, færre turneringer og en ny registreringsafgift for arrangører. Det er nogle af de ændringer Dansk Padel Forbund implementerer for 2026-sæsonen.

Ifølge Lars Baes, som er turneringsansvarlig i DPF er det nødvendigt at begrænse antallet af DPF-turneringer, eftersom mange turneringer har været tyndt besat, og så har turneringerne været planlagt samtidig. Det giver både en dårlig økonomi for turneringen og en dårlig oplevelse for deltagerne.   

I en undersøgelse, som DPF har gennemført blandt 1.654 spillere, så svarede over 60% at det var vigtigt at turneringerne var fyldt, og som Lars Baes udtaler, ”…så er det langt vigtigere at folk spiller padel fremfor at der afvikles x antal turneringer om året.

I 2026 vil der blive indført en registreringsafgift på 15 kroner pr. spiller, som pålægges den enkelte turneringsarrangør.  Nogle af de penge vil tilgå forbundet, til at dække forbundets løbende turnerings-udgifter, og til at sikre at præmiesummen i DPF1000-serien hæves med 50% og at det fulde præmiebeløb i eliteserien betales af forbundet.

Der bliver skåret kraftigt ned i turneringsudbuddet i 2026, især på DPF500- og DPF200 turneringer. Alt for mange turneringer, især hos kvinderne er blevet aflyst, og hos herrerne har niveauet været faldende, derfor er ændringerne nødvendige, siger Lars Baes.

Det samlede turneringsoverblik for 2026 offentliggøres senest mandag den 27. oktober.

Alt i alt skal det gerne betyde et meget sjovere padelmiljø.

Du kan læse om ændringerne og det nye udbudsmateriale på Dansk Padel Forbunds hjemmeside.

Foto: Dansk Padel Forbund.
Forrige artikelHvad tjener verdens bedste padelspillere?
Næste artikelEr kommunal støtte og kommercielle padelcentre den rette kombination?
John Kristensen
John Kristensen er medstifter af Padelbladet.dk. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.