Der var igen godt gang i den på Kildeager 7 i Gadstrup, hvor Padel Club Roskilde søndag lagde baner til en lang turneringsdag med padel fra morgen til aften.
På programmet stod fire herrerækker i form af DPF100, DPF60, DPF35 og DPF25, alle med otte par og Monrad-format, og det gav i sagens natur masser af aktivitet i centret gennem hele dagen. De to højeste rækker tog hul på programmet fra formiddagen, mens DPF35 og DPF25 fulgte senere, så der stort set konstant blev kæmpet om ranglistepoint, placeringer og retten til at fortælle makker, hvad der burde være sket på det foregående point.
Niveauet varierede naturligt mellem rækkerne, men både konkurrencelyst og humør var ganske jævnt fordelt. Der blev fightet, jublet, analyseret og gestikuleret gennem glasset, som var man i gang med at forklare en VAR-kendelse for tredje gang, og langs banerne blev der diskuteret både padel, udstyr og enkelte bolde, som efter sigende havde opført sig markant anderledes end fysikkens love normalt tillader.
Så langt, så klassisk turneringssøndag.
Men Kildeager 7 har efterhånden udviklet sig til et sted, hvor der foregår lidt mere end det, der står i turneringsprogrammet. Den nye lounge er seneste tilføjelse til centret og skal give endnu mere plads til det sociale liv omkring banerne. På papiret en ganske traditionel idé. I praksis fik loungen søndag en debut, som de færreste indretningsarkitekter formentlig havde haft med i præsentationen.
Mens der blev slået bandejas og jagtet DPF-point få meter væk, blev der nemlig afholdt barnedåb.
Det gav Kildeager 7 en usædvanligt bred målgruppe denne eftermiddag. På den ene side af glasset stod voksne mænd og råbte efter en gul bold. På den anden side sad familie og venner samlet omkring kaffe, kage og dagens noget yngre hovedperson. Der var generelt lidt lavere cigarføring i dåbsselskabet end på banerne, men man kunne til gengæld iagttage et interessant trafikmønster blandt især de mandlige gæster.
Flere udviklede i løbet af dagen en næsten professionel evne til at forlade selskabet på præcis det tidspunkt, hvor en kamp så ud til at spidse til, for derefter at vende tilbage med et ansigtsudtryk, der antydede, at man blot havde været ude for at strække benene. At denne strækøvelse konsekvent foregik med front mod padelbanerne, må bero på tilfældigheder.
Andre nøjedes med den mere diskrete løsning og placerede sig strategisk i loungen, så både familieforpligtelser og kampudvikling kunne følges fra samme stol. Det er den slags taktisk forståelse, der normalt bliver efterspurgt på en padelbane, men som altså også kan vise sig nyttig ved større familiebegivenheder.
Der var dog også gode muligheder for at holde energidepoterne fyldt op mellem kampene. Streetfood sørgede for noget mere solidt end den klassiske banan i sportstasken, mens iskolde slush ice blev langet over disken i et tempo, der antydede, at restitution åbenbart kan komme i flere former. Enkelte havde muligvis mere fokus på at ramme den helt rigtige blanding i bægeret end på næste kamp, men sådan opstår de store sportslige prioriteringer jo også.
Og måske rammer netop den scene meget godt, hvad Daniel Hallas efterhånden har fået bygget op omkring stedet. Det er naturligvis padel, der trækker folk til, men rundt om kampene er der skabt et miljø, hvor vidt forskellige aktiviteter uden større problemer kan eksistere side om side. Søndag betød det blandt andet, at man kunne gå direkte fra et golden point til lagkage, videre forbi streetfood og slutte af med en slush ice uden at skifte bygning.
Gadstrup har historisk været en stationsby, og søndag var der da også en del trafik på Kildeager 7. Den kørte bare primært mellem banerne, loungen og madboden. Og hvis Hallas havde håbet, at den nye lounge kunne blive et naturligt samlingspunkt i centret, må første større prøve siges at være bestået.
Fire DPF-rækker, høj puls på banerne, barnedåb ved siden af, streetfood i nærheden og enkelte gæster med mistænkeligt godt udsyn til det hele.
Det er muligvis ikke den klassiske opskrift på en turneringsdag.
Men den virkede glimrende i Gadstrup 🙂
