Fra første serv var der intensitet, kvalitet og nerver i spil, da PadelPadel Elite Bandidas mødte Racket Club Elite 4P i PadelPadel CPH – og det udviklede sig hurtigt til en kamp, man lige måtte blive hængende for.

Fra første bold bølgede kampen frem og tilbage. Begge hold leverede padel på højt niveau, og publikum blev forkælet med en perlerække af stærke dueller, hvor variation, mod og overblik var i højsædet.

Efter de ordinære kampe stod det 2-2 – og så var scenen sat:
Golden Match Tie Break til 10.

Her stod rutinen fra Marie-Louise Frølich-Jensen & Line Irby Pihl overfor ungdommens frygtløshed i Nora Leinus & Elsa Blom. De unge Racket Club-spillere spillede med stor tro på tingene og pressede hjemmeholdet hele vejen, men i de afgørende øjeblikke blev det erfaringen, der trak det længste strå!

I vores optik var der dog én spiller, der skilte sig en anelse ud: Line Irby Pihl. Med tilstedeværelse over hele banen, skarpe beslutninger og en evne til konstant at være involveret i spillets afgørende momenter, leverede hun en præstation, der satte et tydeligt aftryk på opgøret.

En flot sejr til PadelPadel Elite Bandidas, men også en præstation fra Racket Club Elite 4P, der lover rigtig meget for fremtiden.

Med en gennemsnitsalder i dag på blot 19,2 år leverede de en indsats, der meget vel kan gøre dem til en af de yngste, og mest spændende, opstillinger i DPF-Ligaen 4P Elitedivisionen.

Tak til begge hold for en intens, fair og seværdig holdkamp. Det her er kvindepadel med både niveau og nerve.

Resultaterne fra kampen kan ses på RankedIn og herunder:

Holdopstillinger:

PadelPadel Elite Bandidas: Liv Deleuran-Skjold, Marie-Louise Frølich-Jensen, Line Irby Pihl, Sine Nørby-Odgaard, Michelle Skov Jensen

Racket Club Elite 4P: Sophia Horne Bang (DK), Nora Leinus (ES), Elsa Blom (SE), Maja Åberg (SE), Eliza Bosson (SE), (Alberto Gonzalez & Simon Alexander Nielsen)

Forrige artikel16,33 år i snit – og allerede i fuld gang med at udfordre de etablerede
Næste artikelNår padel rykker ind i skolen – og fællesskabet følger med
Simon Alexander Nielsen
Simon Alexander Nielsen er en dygtig skribent med stor passion for dansk padel. Han følger sporten tæt og bidrager med skarpe analyser og stærke historier. Simon er også stifter og medejer af Rulo Padel.