Der var drama i topklasse i SMASH Padelcenter Horsens, hvor Emil Lilleøre og Anton Andersson slog det svenske top-par efter tre tætte sæt. Turneringen samlede mange fremmødte til en intens finale, hvor Emil kunne fejre sin første DPF1000–titel. Det skriver Dansk Padel Forbund i en pressemeddelelse.

Der var dramatik for alle pengene lørdag eftermiddag i SMASH Padelcenter Horsens.

Her stod Emil Lilleøre på den ene side af nettet sammen med sin PadelPadel-holdkammerat Anton Andersson i herrernes DPF1000-finale. På den anden side af nettet stod det svenske par Mathias Gavelin og Simon Vasquez, hvor sidstnævnte er i top-100 på FIPs verdensrangliste.

Efter tre lange, udmattende sæt fyldt med mange højdepunkter foran de mange Horsens-
tilskuere, lykkedes det til sidst for Emil Lilleøre og Anton Andersson at vinde 7-5, 4-6, 7-6.

– Det er stort. Der er ingen tvivl om, at det danske niveau bliver ved med at hæve sig, så at vinde en DPF1000 betyder meget. Specielt, fordi det stadig er min første DPF1000-titel, så det er dejligt at kunne vinge mit største personlige resultat af nu, lyder det fra Emil Lilleøre.

Foto: Dansk Padel Forbund.

Par henter vigtige point

Mere end 600 mennesker kiggede fredag og lørdag forbi SMASH Padelcenter Horsens til årets sidste DPF1000 Padel Series-afdeling inden DPF1000 Padel Series Finals i november. Hos arrangøren var man meget begejstret for den gode stemning, som publikum skabte.

– Vi er meget tilfredse. Vi havde ikke drømt om, at det kunne blive meget bedre, og så bliver vi også lige beriget med et brag af en finalekamp til at slutte af på, fortæller Lasse Damgaard, medejer af SMASH Padelcenter Horsens.

I herrernes afdeling lykkedes Lasse Schramm og Christian Lerby at skrabe vigtige race-point til sig, inden makkerparret måtte se sig slået i semifinalen til de senere turneringsvindere.

For Cecilie Haslund og Anna Riisgaard var der noget at glæde sig over i kvindernes afdeling, efter de lørdag slog Michelle Skov Jensen og Sophia Horne Bang, der lå højere på race-listen.

– Som vinder kan Emil Lilleøre tage mest tilfreds fra Horsens, og Lasse Schramm bør også være sikker i Finals efter sin første semifinale, hvis han finder en makker, der også har point. Han kan godt gå godt hen at blive en eftertragtet makker nu, forklarer turneringsansvarlig, Lars Baes.

Kvindernes finale blev vundet af Maria García-Rasmussen og Sofia Arvidsson over Julia
Wiese og Simone Alipieva med cifrene 6-4, 6-2.

Alle resultater kan ses på RankedIn.

Foto: Dansk Padel Forbund.
Forrige artikelDPF1000 – Horsens: Eliten slås om sidste pladser i sæsonfinalen
Næste artikelArla Protein Ligaen: Guld til Aarhus efter storsejr på 4-0 over Albertslund
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Anders er også stifter og medejer af Rulo Padel. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance online konsulent.