Der var kogende stemning i heksekedlen i Racket Club Taastrup, da RC Taastrup tog imod Match Padel Studio – og hjemmeholdet var ikke i humør til spænding. Det blev til en stensikker 6-0 sejr, og dermed er holdet for alvor på tavlen i sæsonen.
Dagens opgør bød også på tre debutanter i RC-trøjen: Nikolai Lyng, Rolf Filtenborg og Michael Theilmann. De blev flankeret af de mere rutinerede kræfter Morten Hummelmose, Christian Mathiassen og Daniel Udsen.
Holdopstillingen så således ud:
- Lyng / Filtenborg
- Mathiassen / Hummelmose
- Theilmann / Udsen
De første kampe blev lukket hurtigt med flot og offensivt padelspil. Og så var der selvfølgelig Hummelmose, holdets egen 1. divisions-konge, der endnu engang beviste, at nederlag åbenbart ikke står i hans ordbog.
Daniel Udsen havde til gengæld besluttet, at publikum skulle have fuld valuta for pengene. To kampe skulle helt ud i match tiebreak. Især i den sidste kamp sammen med Rolf Filtenborg blev det dramatisk: Efter et tabt første sæt blev andet sæt kørt sikkert hjem 6-0, hvorefter de lige “lånte” fem ekstra minutter af hallen til at lukke match tiebreaken 11-9.
Kort sagt: Stærk debut til de nye, rutinen leverer – og RC Taastrup lægger hårdt fra land i sæsonen.
En stor tak til de mange fans, der lagde vejen forbi og skabte stemning – og selvfølgelig også til vores sponsorer: Leasingcar.dk, Racket Club, Fysisk & Sport, Café Bites & Beauty.
Gæsteindlæg af kaptajn og coach i RC Taastrup, Michael Gorm Nielsen.
Du kan se alle resultater på RankedIn.









































