Oscar Sebber, Julia Wiese, Emil Lilleøre og Simone Alipieva. Det skinner tydeligt igennem, at der er mange point at hente til Carlsberg Nordic Padel Series Finals i Vejle Padelcenter, når man kaster et blik på deltagerfeltet skriver Dansk Padel Forbund.
Makkerparret Oscar Sebber og Alex Loughlan er med i DPF2000-turneringen. Foto: Dansk Padel Forbund

Fredag og lørdag den 22. og 23. november 2024 kæmper de bedste danske padelspillere om 2000 point til vinderparret i DPF2000-rækken for herrer og damer.

Otte par er inddelt i to separate gruppespil, hvorfra spillerne via førstepladsen skal forsøge at spille sig videre til finalen lørdag.

– Vi savner flere af de kvindelige landsholdsspillere fra VM i Qatar, men på herresiden har vi alle landsholdsspillere med. Det bliver et svært program med fire hårde kampe, som skal spilles. Det er vi helt med på. Det er derfor, det hedder finals, fordi det er på det højeste niveau, hvor de ryger head to head mod hinanden, siger Lars Baes, turneringsansvarlig hos Dansk Padel Forbund.

Attraktiv præmiesum

Udover de mange point til Dansk Padel Forbunds rangliste så kæmper spillerne også om en præmiesum på 17.000 kroner til vinderne og 8000 kroner til andenpladsen i DPF2000-rækkerne.

Den samlede pulje til Carlsberg Nordic Padel Series Finals lyder på 55.000 kroner, hvilket også gør turneringen særdeles attraktiv for den danske padelelite.

“Vi ser helt sindssygt meget frem til weekenden. Det er den slags turneringer, vi gerne vil tiltrække med de tre out of court baner, som vi har i Vejle Padelcenter.”

Hos Vejle Padelcenter glæder man sig over at få Carlsberg Nordic Padel Series Finals forbi centret, som med 12 meter til loftet, gode loungefaciliteter og 10 doublebaner er blandt de allerbedste.

– Vi ser helt sindssygt meget frem til weekenden. Det er den slags turneringer, vi gerne vil tiltrække med de tre out of court baner, som vi har i Vejle Padelcenter. Nu får niveauet et nyk opad, fra da vi senest afholdt en DPF500-turnering, og vi glæder os meget til at se mange publikummer, og at vores center court kommer til sin ret, fortæller Kaspar Dalgas, centerleder hos Vejle Padelcenter.

Vejle Padelcenter. Foto: Dansk Padel Forbund

Vil slå tilskuerrekord

Foto: Dansk Padel Forbund

Hos Dansk Padel Forbund håber man på, at det ekstremt stærke spillerfelt vil lokke massevis af publikummer forbi padelcentret på Hellumvej i det nordlige Vejle.

Mie Skov og Cornelia Lister går efter førstepladsen og 2000 ranglistepoint.
Her kan man udover at opleve padel på det allerhøjeste niveau i Danmark sætte tænderne i mad fra Kokkens Pølsevogn, hente kolde drikkevarer i baren og hænge ud i centrets fornemme faciliteter.

– Turneringsformatet gør, at spillerne er tvunget til at møde hinanden på kryds og tværs i kampe, som de selv skal vinde. Det er de bedste spillere, som er nødt til at spille deres bedste i Danmarks flotteste center. Det er første gang, at der bliver spillet turneringspadel på det niveau i Vejle, så det bliver spændende at se, hvad de kan rammer kan gøre ved hele afviklingen, lyder det fra Lars Baes.

Centerlederen hos Vejle Padelcenter forklarer, at man har forsøgt at fokusere på at give spillerne den bedste oplevelse ved Carlsberg Nordic Padel Series Finals. Derfor er fokus særligt på spillet.

– Vores topprioritet er at sikre gode rammer for spillerne. Og for tilskuerne har vi sikret, at man kan få noget godt at drikke og spise, ligesom vi har sat mange stole op. Sidste gang var der omkring 250 mennesker forbi DPF500, og det tal håber vi på at slå på fredag og lørdag, siger Kaspar Dalgas.

De første gruppekampe spilles fredag klokken 17.00. Finalerne spilles tidligst lørdag klokken 13.45.

Programmet kan ses på RankedIn her.

Foto: Dansk Padel Forbund

Forrige artikelNordiske Mesterskaber: Ny padelturnering ser dagens lys
Næste artikelDPF: Første junior-trænerkursus afviklet med succes
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.