Der er noget særligt over ungdomshold, der ikke bare møder op for at spille, men for at markere sig. Hos Rocket Padel Randers har Rising Rockets Elite deres daglige hjemmebane. Et ungt kollektiv bestående næsten udelukkende af folkeskoleelever, der træner mere eller mindre hver dag. Ja, hver dag. Mens andre "scroller", står de og slår viboraer.
I weekenden skrev de første kapitel i deres holdhistorie.
Destination: Galten.
Modstander: Flow Padel Oldstars.
Rutine: Masser.
Ungdommelig ild: Endnu mere 😉
De unge Rockets var smånervøse før første bold. Det var trods alt deres allerførste holdkamp nogensinde. Men nervøsiteten blev hurtigt omsat til energi. Der blev spillet modigt, struktureret og med den slags sammenhold, man ikke kan lære på YouTube.
Efter første runde stod der 2-1 til Rising Rockets.
Stillingen blev senere 3-3.
Alt skulle afgøres.
Her trådte Ole Leth og Liam Vinther frem og leverede et matchtiebreak med både is i maven og ild i armene. 10-8. Lukket. Færdig. Første sejr i historiebøgerne.
Slutstilling: 4-3.
Kæmpe respekt til hjemmeholdet i Galten, der hele vejen igennem var fair, ordentlige og stærke værter. Det er netop dét, der bygger bro mellem generationerne i dansk padel ❤️
Én detalje siger også noget om mentaliteten: Niklas Freiheit nåede kun første spillerunde, før arbejdet kaldte. Pligt først. Padel bagefter. Sådan bygger man karakter.
Holdopstilling – Rising Rockets Elite: Elias Hedeholm, Villads Bechmann, Bastian Christensen, Lauritz Holbech, Liam Vinther, Ole Leth, Niklas Freiheit.
For dansk ungdomspadel som helhed er det her ikke bare en sejr. Det er et signal. Et ungdomshold, der tør stille sig op over for rutinen, kigge den i øjnene, og stadig spille med mod, fart og deres helt egen identitet.
Randers har ikke bare fået et nyt hold. De har fået et statement. Hvis træningsmængden fortsætter, og sulten på udvikling forbliver lige så tydelig, er det her næppe sidste gang, vi skriver om Rising Rockets Elite.
Det her lugter ikke af en éngangsforestilling. Det dufter af noget stort 🚀🔥
Som Jesper “Kipster” Hougaard siger:
“De var nervøse – og det må man gerne være. Men de viste mod, sammenhold og vilje. Det her er kun begyndelsen.”
